Endoskopi

Endoskopi er en kikkertundersøgelse som kan udføres på alle dyr

Ved endoskopi kan vi undersøge dele af dyret, som ellers kan være meget svære at komme til. Kameraet, også kaldet endoskopet, kan føres ind i naturlige åbninger, for eksempel via munden og spiserøret til mavesækken, eller via et snit i huden for eksempelvis at kigge ind i et led.

Hunden eller katten er som oftest bedøvet under proceduren, som kan tage fra omkring et kvarter til over en time, alt efter hvad der skal undersøges.

Patienterne kommer som oftest hjem samme dag, så snart de er friske efter narkosen.

 

Mulighederne for undersøgelse er utrolig mange med endoskopi. Vi kan lave en bronkoskopi, hvor vi fører endoskopet via luftrøret ned til lungerne. Her kan vi foretage biopsier, fjerne fremmedlegemer og tage prøver til dyrkning (bakterier og svamp).  Dette gør det meget lettere at finde en diagnose på en kat, der har hostet igennem længere tid.

På en hund med diarre igennem længere tid, har vi ligeledes mulighed for at undersøge tarmen indefra og tage prøver af tarmvæggen, uden at hunden skal igennem en reel operation.