Neutralisation

Alle dyreunger er fantastiske, og selvfølgelig er der også nogle af vores kæledyr, der skal have lov at reproducere sig. Det skal bare styres med dyrenes tarv og sundhed for øje. Der er dog mange gode argumenter for at kastrere og sterilisere en væsentlig del af vores kæledyr. Dels for at begrænse antallet af hunde og specielt katte, og dels for at beskytte dyrene mod skader og sygdomme.

Det er i dag svær at sælge kattekillinger, folk kan ganske simpelt ikke komme af med de søde små killinger. Derfor må en del af dem hvert år aflives. Så selvom man syntes det kunne være så hyggeligt og også en god oplevelse for ens børn, hvis katten fik lov at få et kuld killinger, så er det vigtigt forinden at have sikret sig aftagere til killingerne. Lige sådan kan det være svært at sælge hundehvalpe i disse år.

Ud over at begrænse fødselstallet er der også flere sundhedsmæssige argumenter for at kastrere og sterilisere vores kæledyr.

Katte

Vi anbefaler, at katte som ikke skal indgå i avl neutraliseres inden de bliver 6 måneder.

Katte kommer i sæsonen i løbetid ca. en gang om måneden. Når den kommer i løbetid, vil den ofte være meget søgende efter hankatte, mjave, have svært ved at finde ro og nogle mister appetitten.

Undersøgelser viser, at hvis man steriliserer hunkatten inden hun er seks måneder, så mindsker man risikoen for kræft i mælkekirtlerne syv gange. Hvis man steriliserer hende senere, reduceres risikoen for kræft i mælkekirtlerne til 40-60 % af risikoen hos intakte hunkatte.

Hvis man i stedet for at sterilisere hunkatten vælger at give hende p-piller, så øger man risikoen for kræft i mælkekirtlerne med 3 gange i forhold til intakte hunkatte der ikke får p-piller.

Sterilisation af kat kan foregå ved, at man udelukkende fjerner æggestokkene, eller at man fjerner både æggestokke og livmoder. En forårsbebuder på Aalborg Dyrehospital er, at hunkattenes æggestokke er fyldte af aktive æg og hos adskillige af disse hunkatte er der allerede små fostre i livmoderen, som vi så også må fjerne.

Ved at kastrere hankatten beskytter vi ham primært mod slagsmål og trafikskader. Under slagsmål kan der i værste fald overføres livsfarlige sygdomme. Samtidig beskytter vi ved kastration vores boliger mod urinmarkering op ad lodrette flader som gardiner, paneler og bukseben. Det kan være en meget ildelugtende affære at bo under samme tag som en intakt hankat især, hvis der er hunkatte i nærheden.

Kastration af kat sker ved, at begge testikler fjernes. Dette sker naturligvis under fuld narkose.

 

Hunde

Tævehunde kommer i løbetid ca. 2 gange om året og løbetiden varer omkring 3 uger. Blødning under løbetiden kan variere meget fra hund til hund, og det er vigtigt at vide, at tævehunden som regel først er klar til parring når blødningen er aftaget eller helt stoppet. 
Ved sterilisation fjernes både æggestokke og livmoder, således der ikke længere vil være løbetid samt gene heraf, risiko for falsk drægtighed, livmoderbetændelse og risikoen for kræft i mælkekirtlerne kan nedsættes.
Hos intakte tævehunde er risikoen for kræft i mælkekirtlerne cirka 25 %. Hvis man steriliserer tævehunden før hendes første løbetid, så reduceres risikoen til 0,05 %. Hvis man steriliserer tævehunden mellem første og anden løbetid, så er risikoen oppe på 8 %, efter 2. Løbetid er risikoen 25 % som for de intakte tævehunde.
Sterilisation af tævehundene består altid i fjernelse af både æggestokke og livmoder.

Ved at kastrere hanhunden beskytter vi ligeledes mod skader i forbindelse med slagsmål med andre hanhunde. Samtidig beskytter vi ham mod testikelkræft og sygdomme i prostata (blærehalskirtlen). I nogle tilfælde, vil kastration også føre til en mere velafbalanceret hund, fordi hormonerne ikke længere raser i kroppen, og behovet for at opsøge tævehunde dermed fjernes.
Kastrationen foregår ved, at begge testikler fjernes operativt.
Det er desuden muligt at lave en ikke-permanent kemisk kastration af hanhunden (og katten), dette er især relevant for opdrættere, der senere vil bruge den til avl.


Det er vigtigt, at man taler med sin dyrlæge om, hvad der er bedst for den enkelte hund eller kat, og hvad der passer til den enkelte familie. Dette skal gøres ret tidligt, evt. i forbindelse med de første sundhedseftersyn og vaccinationer. For hundenes vedkommende kan det desuden være relevant at tale med sin hundetræner eller dyreadfærdsterapeut angående kastration/ sterilisation, idet der kan være individuelle forhold, der bør tages i betragtning.
Kastration og sterilisation foregår selvsagt under fuld narkose efter en grundig klinisk undersøgelse og evt. en blodprøve, der har til formål at sikre sig, at patienten i øvrigt er sund og rask og dermed er tjenlig til at operere. 


Efter alle operationer sendes dyrene hjem med smertebehandling, og for de flestes vedkommende, er de stort set upåvirkede i løbet af et døgn. Dette gælder især de helt unge dyr, der er meget svære at holde i ro efter disse operationer.