Sorg hos hunde
Spørgsmål Vi har i vores familie gennem årene haft mange hunde. Hundene er vores daglige store glæde. Man kan næsten sige, at hundene er vores hobby. Vores ”flok” består nu af min mand og jeg, vores 3 børn og 2 skønne Labrador Retrievers. Den yngste søn er, som den sidste af vores børn, lige flyttet til Spanien, hvor han skal studere i et år. I den forbindelse vil jeg spørge om hunde kan sørge. Nala, den ældste af hundene ligger næsten hele tiden foran sønnens værelse. Kan lige lokkes til at komme ud at spise (det er jo en labrador!), hvorefter den igen lægger sig foran døren til hans værelse. Det har nu stået på i næsten 14 dage. For et par år siden måtte vi aflive Nalas ”storesøster”, Daisy. Daisy blev 13 år og var så dårlig pga. sin gigt i hofterne, at vi måtte give hende fred. I en hel uge efter ledte Nala efter Daisy. Hun gik rundt til de steder, hvor Daisy yndede at ligge, hvorefter hun satte sig i køkkenet og hylede. Det var hjerteskærende. Vi er selv sikre på, at Nala sørger og savner vores søn. Men har hunde følelser som vi mennesker, og kan man gøre noget for at hjælpe vores Nala?
Svar
Sørger hunde. Har hunde følelser?
Alle hundeejere vil til enhver tid sige, at deres hund uviser glæde, når de kommer hjem fra arbejdet. At hunden nyder ejers selskab og at den bliver ked af det, når de går. Andre mennesker vil måske sige, at det er følelser vi pålægger vores hunde, fordi vi selv har disse følelser. At vi projekterer vores tanker og følelser over i vores dyr. Jeg vil ønske, at jeg kunne give dig et eksakt svar. Det er mig desværre ikke beskåret.
Charles Darwin har i sine værker beskrevet følelser hos dyr, men det er først i nyere tid, at forskningen er begyndt at finde belæg for, at det er korrekt. Tidligere har vi ment, at kun ”højere” individer, dvs. mennesker har følelser.
Når vi almindelige mennesker kikker på vores hunde og ser glæde, sorg, jalousi og vrede, ja så har adfærdsforskere kaldt det instinktiv adfærd. Således mener nogle, at når en hund udviser tegn på sorg over f.eks en ejer, der er død, så reagerer den blot på ændringer i rutiner, og omgivelsernes ændrede adfærd.
Efterhånden som forskning i hjernen og dens kemi bliver mere og mere detaljeret, så har man fundet store ligheder mellem menneskehjernen og dyrenes hjerner. Strukturen i vores og dyrenes hjerner er stort set ens. Områderne i hjernen frigiver de samme kemiske stoffer under de samme betingelser. Dette hænger også fint sammen med, at den medicin, man bruger humant til at afhjælpe f.eks. angst og depression, har den sammen medicinske effekt hos hunde, der udviser samme symptomer.
I dag mener nogle adfærdsforskere, at hunden har samme basale følelser som mennesker. Frygt, vrede og kærlighed er basale følelser. Fjerner men kærligheden, da udløses tab- og sorgfølelse.
Graden hvormed hunden vil udtrykke denne følelse afhænger af den sociale interaktion med dens ejere og den individuelle hund.
Det, at vores dyr har følelser er dog ikke det samme som, at de kan tolke og forstå deres følelser. Hunden bliver ked af, at dens ejer eller bedste legekammerat ikke er der mere, men højst sandsynlig kan den ikke forstå, hvorfor den føler sådan. Den har ikke forståelse for, at tabet er evigt. Denne forståelse af tab er kendetegnet for menneskets komplicerede sorgreaktioner. Dette er måske forklaringen på at hundes ”sorg” som regel forholdsvis hurtigt overstås.
Rent evolutionært er det vigtigt for hunden som et flokdyr, at kunne aflæse adfærden hos de andre individer i flokken. Således er des forklarligt, hvordan de andre familiemedlemmers adfærd også vil påvirke hunden.
At hunde kan udvise de samme adfærdsmønstre som mennesker i sorg er et faktum. Hunde kan reagere med nedsat lyst til mad, bliver stille og indadvendte. Vil helst bare ligge ned og mister lysten til alt det, som før var sjovt. Det, at de ikke kan rationalisere deres følelser, ændre ikke ved at noget er sket. Deres ven er der ikke længere og jeg tror nogle hunde føler dette frygtelige fraværd meget intenst.
Min erfaring er dog, at denne tilstand heldigvis oftest er af kort varighed. Også selvom resten af menneskene i familien stadig er i dyb sorg. Det er i hvert fald sådan vores kunder på Aalborg Dyrehospital beskriver det.
Dit spørgsmål er nemlig uhyre almindeligt.
Hvad kan I så gøre ved Nalas depressive adfærd i forbindelse med, at jeres søn er draget udenlands?
Jeg synes, at I i første omgang skal forsøge at aflede den. Dvs. mange gåture. Ændringer i det I plejer at gøre. Hvis det er muligt, så tag Nala med på arbejdet. Find på spændende nye ting. I kan jo udnytte, at Nala er en labrador med lyst til godbidder.
Måske kan det også hjælpe lidt på jer ”efterladte” forældre som måske har et snert af de samme følelser som Nala?
Dyrlæge Berit Aakjær Sørensen